Jean-Paul Sartre: Eksistentialisme og vigtigste værker

Fulde navn: Jean-Paul Charles Aymard Sartre ·
Levetid: 1905–1980 ·
Filosofisk retning: Eksistentialisme ·
Kendt hovedværk: Væren og intet (1943) ·
Nobelpris: Litteratur 1964 – afslået

Seks linjer tegner konturerne af et liv, der bevægede sig fra parisiske rammer til verdensscenen – og endte med et bevidst nej til Nobelprisen.

Hvad er Jean-Paul Sartre kendt for?

Spørger man i en dansk boghandel, er Jean-Paul Sartre først og fremmest forfatteren bag ‘Kvalme’ og filosoffen bag sætningen ‘eksistensen går forud for essensen’. Men han er også den forfatter, der i 1964 afslog Nobelprisen i litteratur – en beslutning, der stadig diskuteres (Den Danske Wikipedia).

Hvem var Jean-Paul Sartre?

• Født 21. juni 1905 i Paris, død 15. april 1980 samme by (Lex)
• Fransk filosof, forfatter og dramatiker
• Eksistentialismens hovedfigur (Stanford Encyclopedia of Philosophy)
• Politisk engageret hele livet – i essays, skuespil og offentlige debatter

Han voksede op i Paris og blev tidligt optaget af litteratur. Under studierne på École Normale Supérieure mødte han i 1929 Simone de Beauvoir, som blev en central skikkelse i hans liv og tænkning (Den Danske Wikipedia).

Hvilken rolle spillede han i den franske efterkrigstid?

Efter krigen blev Sartre en af Europas mest markante offentlige intellektuelle. Hans filosofi blev diskuteret i aviser, på caféer og i undervisningslokaler, og han blandede sig i tidens politiske stridsspørgsmål. Filosofien og forfatterskabet var tæt forbundet med politisk engagement – ikke som løsrevne teorier, men som redskaber til at forstå konkrete valg.

Hvad skrev han ud over filosofi?

• Romaner: ‘Kvalme’ (1938) og ‘Frihedens veje’ (1945–1949) (Routledge Encyclopedia of Philosophy)
• Noveller: ‘Muren’ (1939) – datering ifølge Lex
• Skuespil: ‘Fluerne’ (1943), ‘Lukkede døre’ (1944) og ‘De urene hænder’ (1948) – dateringer ifølge Lex
• Selvbiografien ‘Ordene’ (1964) (Den Danske Wikipedia)

‘Lukkede døre’ rummer Sartres mest citerede replik: ‘Helvede er de andre.’ Ifølge Lex udkom skuespillet i 1944, mens ‘Væren og intet’ udkom året før.

Mønsteret er tydeligt: Sartre gjorde sit eget liv til en del af filosofien.

Hvad er Sartres eksistentialisme?

Eksistentialisme er et af de begreber, som alle kender, men få kan definere præcist. I Sartres udgave handler det om, at mennesket ikke har en fastlagt natur – det bliver til det, det vælger at gøre.

Hvad er betydningen af eksistentialisme?

Ordet ‘eksistentialisme’ dækker over flere retninger, men fælles for dem er interessen for den konkrete menneskelige erfaring – angst, valg, død og mening – frem for abstrakte systemer. For Sartre blev eksistentialismen en filosofi om handling: Mennesket er ikke noget på forhånd, men bliver til gennem det, det gør.

Hvad er et eksistentialistisk menneskesyn?

• Frihed: mennesket kan altid vælge – også når det påstår, at det ikke kan.
• Angst: erkendelsen af, at valget er ens eget, og at der ikke findes nogen ydre garanti.
• Ond tro: den selvbedrageriske strategi, hvor man lader, som om man ikke har et valg.
• Autenticitet: at leve i overensstemmelse med sin egen frihed.

Det eksistentialistiske menneskesyn vender op og ned på idéen om, at mennesket har en bestemt natur, som det skal leve op til. For Sartre findes der ingen ‘menneskelig natur’, der går forud for handlingen. Mennesket er i stedet et væsen, der konstant overskrider sig selv gennem sine projekter.

Hvad er eksistentiel filosofi?

• Eksistentiel filosofi tager udgangspunkt i det levede liv, ikke i abstrakte systemer.
• Den analyserer forholdet mellem bevidsthed, verden og andre bevidstheder.
• Den stiller spørgsmål om valg, ansvar, død og mening.

I ‘Væren og intet’ udfolder Sartre netop denne analyse: Bevidstheden er altid rettet mod noget, mennesket er altid midt i verden – og altid nødt til at forholde sig til andre menneskers blikke (Routledge Encyclopedia of Philosophy). Det er denne konkrete, situationsbundne filosofi, der har gjort Sartre til en af de mest læste tænkere i det 20. århundrede.

Hvad er eksistentiel psykologi?

• Fokus på valg og ansvar frem for ubevidste mekanismer
• Mening og værdier som centrale temaer
• Mennesket forstås som fremadskuende og skabende

Sartres tanker har også sat spor i psykologien, hvor valg og mening er centrale temaer. I stedet for at reducere mennesket til drifter eller diagnoser møder eksistentielt orienterede retninger mennesket som et væsen, der hele tiden er på vej mod noget – og som derfor selv må tage stilling til, hvad livet skal handle om.

Konsekvensen er klar: Sartres eksistentialisme er ikke en invitation til passivitet, men et krav om handling. Den, der først har forstået, at der ikke findes nogen forskrevet mening, kan ikke længere gemme sig bag ‘sådan er jeg bare’.

Forskellen er afgørende, hvis man vil forstå, hvorfor Sartres filosofi stadig udfordrer læseren.

Hvad mener Sartre, når han siger, at eksistensen går forud for essensen?

Sætningen er Sartres mest berømte – og hans mest misforståede. For at forstå den skal man skelne mellem eksistens (at noget findes) og essens (hvad noget i bund og grund er).

Hvad betyder ‘eksistensen går forud for essensen’?

• En papirkniv bliver designet med et formål, før den bliver produceret. Dens essens – formålet – går forud for dens eksistens.
• Mennesket eksisterer først. Derefter skaber det gennem valg og handlinger det, det er.
• Derfor findes der ingen fastlagt ‘menneskelig natur’, som man kan måle sig op imod.

For Sartre har mennesket ingen forudbestemt natur. Hvis der fandtes en sådan, ville vi kunne sige, at nogle mennesker er ‘født sådan’ og dermed undgå ansvar. Men fordi eksistensen går forud for essensen, bliver ethvert menneske nødt til at skabe sin egen identitet gennem handlinger (Stanford Encyclopedia of Philosophy).

Hvordan hænger sætningen sammen med menneskets frihed?

I ‘Væren og intet’ (1943) analyserer Sartre, hvordan bevidstheden forholder sig til verden og til andre bevidstheder (Routledge Encyclopedia of Philosophy). Analysen viser, at mennesket ikke kan trække sig ud af verden: Det er altid allerede midt i den – og altid nødt til at forholde sig til andre.

Pointen er dobbelt: Uden en fastlagt essens er mennesket frit, men også uden undskyldning. Man kan ikke sige ‘sådan er jeg bare’ – for i Sartres verden er man selv med til at gøre sig selv til den, man er.

Hvilke bøger har Jean-Paul Sartre skrevet?

Sartre skrev i næsten alle genrer: romaner, noveller, skuespil, essays og filosofiske værker. Her er de titler, man oftest møder i danske boghandlere og undervisningslokaler.

Hvad er Sartres hovedværk?

Det filosofiske hovedværk udkom i 1943 og er stadig omdrejningspunktet for mange filosofistudier. Her udfolder Sartre sin analyse af bevidsthed, krop, frihed og forholdet til andre mennesker (Routledge Encyclopedia of Philosophy).

Hvad handler romanen ‘Kvalme’ om?

‘Kvalme’ fremstiller Antoine Roquentins oplevelse af tilværelsens kontingens: at tingene findes uden grund og uden nødvendighed. Romanen er skrevet som en dagbog, hvor hovedpersonen gradvist konfronteres med en eksistentiel kvalme over verdens kontingens.

Hvad er ‘Terningerne er kastet’?

• Udgivet 1947
• En fortælling om skæbne og kærlighed
• Kredser om, hvorvidt mennesket kan ændre sin skæbne

‘Terningerne er kastet’ er et af Sartres mere fortællende værker. Historien stiller skarpt på forholdet mellem skæbne og frie valg og viser, at Sartre også mestrede den lettere fortælleform – uden at opgive sit grundspørgsmål om ansvar (Den Danske Wikipedia).

Hvad er Jean-Paul Sartres selvbiografi ‘Ordene’?

• Selvbiografi om barndom og opvækst
• Et opgør med det tidlige livs forhold til litteraturen
• Udkom i 1964

‘Ordene’ er Sartres mest personlige bog. Her vender han blikket mod sin egen barndom og fortæller om, hvordan han tidligt lærte at søge tilflugt i bøgerne (Den Danske Wikipedia). Bogen udkom samme år, som han afslog Nobelprisen.

Hertil kommer romanerne i ‘Frihedens veje’ (1945–1949) (Stanford Encyclopedia of Philosophy). Ifølge den danske Wikipedia består trilogien af ‘Ensom blandt mennesker’, ‘Galgenfrist’ og ‘Med døden i hjertet’; danske oversigter nævner desuden ‘Historien om Brunet’.

Sartres forfatterskab spænder derfor fra det litterære til det strænge filosofiske – og kræver forskellig læseindsats.

Hvad handler Jean-Paul Sartres værk "Eksistentialisme er en humanisme" om?

‘Eksistentialisme er en humanisme’ er skrevet som en tilgængelig introduktion til Sartres vanskelige filosofi i ‘Væren og intet’ (Stanford Encyclopedia of Philosophy). Værket bygger på en forelæsning, som Sartre holdt i 1945, og som udkom i bogform i 1946 (Stanford Encyclopedia of Philosophy).

Hvad er humanisme hos Sartre?

Humanisme handler hos Sartre ikke om at dyrke mennesket som det højeste væsen. Det handler om at anerkende, at mennesket konstant overskrider sig selv gennem sine projekter: Man er ikke noget færdigt, men altid noget, der er på vej.

Hvorfor kalder Sartre eksistentialismen optimistisk?

• Fordi mennesket ikke er offer for en fastlagt skæbne
• Fordi ethvert valg åbner for nye muligheder
• Fordi ansvaret for eget liv også er en frihed

Sartre afviste, at eksistentialismen var en pessimistisk og handlingslammende filosofi. Tværtimod, sagde han: Hvis der ikke findes en fastlagt skæbne, kan mennesket altid gøre noget nyt. Og fordi mennesket er ‘dømt til at være fri’, er det også ansvarligt for sine valg.

Det optimistiske ligger i, at intet er afgjort på forhånd. Men det er også derfor, Sartres humanisme er krævende: Den forventer, at mennesket selv bærer den byrde, som religion, tradition og ideologier tidligere har båret for det.

Hvad sagde Sartre?

Sartre formulerede komplekse filosofiske pointer i sætninger, der kunne stå i en overskrift. Men citaterne giver først mening, når man kender sammenhængen.

Hvilke citater er kendt fra Jean-Paul Sartre?

• “Eksistensen går forud for essensen” – fra ‘Eksistentialisme er en humanisme’ (1946)
• “Helvede er de andre” – fra ‘Lukkede døre’ (1944)
• “Mennesket er dømt til at være fri” – fra ‘Eksistentialisme er en humanisme’

Det første citat er hele Sartres filosofi i seks ord: Mennesket har ingen forudbestemt kerne, men bliver til gennem sine handlinger. Det andet citat handler om, at mennesket kan fanges af andres blikke og reduceres til det, andre ser. Det tredje formulerer den ubehagelige konsekvens: Vi kan ikke lade være med at vælge – og derfor kan vi heller ikke lade være med at tage ansvar.

Hvor stammer citatet ‘Helvede er de andre’ fra?

• Værk: ‘Lukkede døre’ (originaltitel ‘Huis Clos’)
• Udgivet: 1944 ifølge Lex
• Stanford Encyclopedia of Philosophy fremhæver skuespillet (på engelsk ‘No Exit’) som et centralt værk i Sartres produktion (Stanford Encyclopedia of Philosophy)

Replikken er blevet stående som et billede på, hvordan mennesker kan fange hinanden i deres blikke. I stykket bliver Sartres pointe konkret: Menneskets frihed er begrænset af andres blikke, og ‘helvede’ opstår, når man lader andre definere sig.

Sartres citater er blevet en del af hverdagssproget – også for folk, der aldrig har åbnet en af hans bøger. Men de mister deres bid, hvis man læser dem som letkøbte sandheder i stedet for som invitationer til selvransagelse.

Tidslinje: Sartres liv i syv nedslag

Fra fødslen i 1905 til døden i 1980: Her er de syv begivenheder, der oftest går igen, når Sartres liv skal forstås.

Tidslinjen viser et mønster: Sartre publicerede sine vigtigste værker i løbet af et årti, fra slutningen af 1930’erne til midten af 1940’erne. Derefter blev han i stigende grad en offentlig figur – og endte med bevidst at afvise verdens største litteraturpris.

Bekræftede fakta og uafklarede spørgsmål

Sartre-forskningen er bred, men ikke alle spørgsmål er lige godt oplyst. Her er, hvad vi med sikkerhed ved – og hvad der stadig er fortolkningsspørgsmål.

Bekræftede fakta

• Sartre blev tildelt Nobelprisen i litteratur i 1964 og afslog den (Den Danske Wikipedia).
• Han skrev ‘Kvalme’ (1938), ‘Væren og intet’ (1943) og ‘Eksistentialisme er en humanisme’ (1946) (Routledge Encyclopedia of Philosophy).
• Sartre døde i Paris i 1980 (Lex).

Hvad der er uklart

• Den præcise definition af ‘ond tro’ er svær at oversætte direkte og fortolkes forskelligt.
• Sartre tog selv afstand fra at kalde sig eksistentialist i nogle sammenhænge.
• Tallet på deltagere i hans begravelse er ikke officielt fastlagt.

Det centrale er at kunne skelne mellem sikkert og fortolket. Jo mere man ved om, hvad der er bekræftet, og hvad der er omdiskuteret, desto bedre rustet er man til selv at læse Sartres tekster.

Tre citater, der definerer Sartre

Citaterne nedenfor dukker op igen og igen i undervisning, debatindlæg og på sociale medier. Her er de med den sammenhæng, der gør dem forståelige.

“Eksistensen går forud for essensen.”

Jean-Paul Sartre, ‘Eksistentialisme er en humanisme’ (1946)

“Helvede er de andre.”

Jean-Paul Sartre, ‘Lukkede døre’ (1944)

“Mennesket er dømt til at være fri.”

Jean-Paul Sartre, ‘Eksistentialisme er en humanisme’

Sartres eksistentialisme beskrives som ateistisk og står i kontrast til Søren Kierkegaards religiøst orienterede eksistenstænkning.

Lex (dansk fagopslagsværk)

Tilsammen tegner citaterne et menneskesyn, der både er barskt og befriende: Vi er alene med vores valg – men vi er også frie til at vælge anderledes.

Det vigtigste at tage med

Sartres filosofi er ikke et museum. Den dukker op, hver gang et menneske står over for et valg og opdager, at ingen kan træffe det for én. Vil man i gang med at læse ham, er ‘Kvalme’ det naturlige indgangspunkt, mens ‘Eksistentialisme er en humanisme’ giver den hurtigste oversigt over hans tanker. Men Sartre ville nok selv have rystet på hovedet, hvis nogen brugte hans bøger som facitliste. For den, der søger et klart svar på, hvordan man skal leve, er konsekvensen af hans filosofi lige så enkel som krævende: Valget er dit.

Ofte stillede spørgsmål

Relateret læsning

• Benny Andersen: Liv, værker og citater i et overblik
• Agatha Christie: Liv, værk, dødsårsag og mest berømte bøger

To andre danske formidlingsportrætter kan give et lignende overblik over kendte forfatterskaber.