Søren Søndergaard: Formand for Landbrug & Fødevarer

Stilling: Formand for Landbrug & Fødevarer · Erhverv: Landmand · Formand siden: 2020 · Alder: ca. 46 år (skøn ifølge Altinget)

Tre tal dækker meget af kvælstofsagen: 40 pct. af det dyrkede areal er i spil, 25 pct. får hårdere regulering, og 15 pct. får mere lempelig regulering.

Mønsteret er tydeligt: Der er mange tal om reguleringen, men næsten ingen om manden selv.

Hvem er formand for Landbrug & Fødevarer?

Søren Søndergaard er formand for Landbrug & Fødevarer (Landbrug & Fødevarer (brancheorganisation)). Ifølge SAGRO, landbrugsrådgiver, har han siddet på posten siden 2020 – en position, der gør ham til den øverste talsmand for en organisation, der dækker alt fra svineproducenter til planteavlere.

Den centrale detalje er, at han ikke kun taler på landmændenes vegne. Han er selv landmand med svinebedrift og bliver dermed ramt af de samme regler, som han kritiserer.

Hvem er Søren Søndergaard?

• Formand for Landbrug & Fødevarer (Landbrug & Fødevarer (brancheorganisation))
• Landmand med svinebedrift
• Tidligere formand for SAGRO (SAGRO, landbrugsrådgiver)

Søndergaard er ikke politiker i traditionel forstand, men organisationsmand med rødder i erhvervet. Hans vej til formandsposten gik gennem SAGRO, hvor han havde formandsposten, før han rykkede videre til Landbrug & Fødevarer.

Betydningen: Når han kritiserer kvælstofprognoser og myndighedernes behandling af lodsejere, er det ikke kun organisationspolitik. Det er også en personlig sag for en mand, hvis egen bedrift er omfattet af de samme regler.

Hvad er Søren Søndergaards baggrund?

• Formand for SAGRO før posten i Landbrug & Fødevarer (SAGRO, landbrugsrådgiver)
• Central rolle i den grønne trepart (SAGRO, landbrugsrådgiver)

Landbrug & Fødevarer beskriver selv arbejdet med den grønne trepart som et forløb, der begyndte som et maratonløb og endte med en sprint (SAGRO, landbrugsrådgiver). Søndergaard var en af de centrale aktører i forløbet.

Det forklarer også hans kommunikation: Han veksler mellem tålmodigt politisk håndværk og skarp, direkte kritik, når kortene pludselig ændrer sig. Konsekvensen: Han er bygget til både maraton og sprint – og kvælstofsagen har brug for begge.

Hvor gammel er Søren Søndergaard?

Det korte svar er, at der ikke findes en officielt bekræftet fødselsdato. Mediet Altinget har skønnet, at Søren Søndergaard er omkring 46 år, men en sikker fødselsdato er ikke offentliggjort i de kilder, vi har gennemgået.

Hvem er Søren Søndergaards kone?

• Oplysninger om ægtefælle er ikke offentligt kendt
• Oplysninger om børn er ikke bekræftet

Her adskiller Søren Søndergaard sig fra mange andre offentlige personer. Hans private familieforhold indgår ikke i den kommunikation, Landbrug & Fødevarer og SAGRO står bag.

Betydningen: Spørger man efter “Søren Søndergaards kone”, er det ærlige svar, at der ikke er offentliggjort noget. Det er i sig selv et fund, fordi det viser, hvor lidt privatliv der reelt er synligt omkring en af dansk landbrugs mest magtfulde mænd.

Paradokset er ikke kun privat. Det er også et hul i den offentlige debat: Jo mindre vi ved om manden, desto lettere bliver han til et symbol i kampen om landbrugets fremtid.

Hvad tjener Søren Søndergaard?

Der er ikke offentliggjort oplysninger om Søren Søndergaards løn som formand i de kilder, vi har gennemgået. Det gælder både vederlaget i Landbrug & Fødevarer og eventuelle indtægter fra hans egen bedrift.

Hvad tjener en landmand på en gris?

• Indtjening per gris følger markedspriser, foderpriser og produktionsomkostninger
• Der findes ikke et offentligt fastsat tal for Søren Søndergaards egen bedrift

Griseøkonomien svinger fra kvartal til kvartal. Afregningsprisen til svineproducenterne bevæger sig med markederne, og foderomkostningerne æder en stor del af forskellen. Derfor giver det ikke mening at tale om én fast indtjening per gris – og slet ikke for en enkelt bedrift uden offentlige regnskaber.

Spørgsmålet om løn og formue kan derfor ikke besvares med et tal. Enhver påstand om Søren Søndergaards indkomst bør mødes med skepsis, for der er ingen dokumentation at henvise til.

Hvor mange grise har Søren Søndergaard?

• Et præcist tal er ikke offentliggjort
• Søren Søndergaard driver en svinebedrift

Kilden til viden om hans bedrift er primært hans egen rolle som landmand og de oplysninger, der optræder i branchemedier som Landbrugsavisen – eksempelvis dækningen af indbruddet på bedriften i december 2025. Ingen af de gennemgåede kilder offentliggør antallet af grise.

Betydningen: Hvis man søger et konkret tal, er svaret, at det ikke eksisterer i offentligheden. Det er værd at huske i en debat, hvor store svineproducenters størrelse ellers bliver brugt som argument i reguleringssager.

Hvem er den største landmand i Danmark?

Det hurtige svar: Søren Søndergaard er ikke Danmarks største landmand. Ifølge det tilgængelige materiale findes der ingen offentligt bekræftet rangliste, der entydigt udpeger den største landmand – men Søndergaard er det under alle omstændigheder ikke.

Hvem er Danmarks største svineproduktion?

• Der er ikke offentliggjort en entydig rangliste over Danmarks største svineproduktioner
• Søren Søndergaards profil er politisk og organisatorisk, ikke volumenmæssig

Dansk landbrug rummer store kommercielle svineproduktioner, men deres størrelse opgøres forskelligt: nogle efter antal slagtesvin, andre efter antal søer, og ejerforholdene er ofte delt i flere selskaber. Det gør enhver “størst i Danmark”-liste til et spørgsmål om metode. Er man nysgerrig efter en godsejerprofil, der viser en anden vej til indflydelse, kan du læse vores portræt af Anders Kirk Johansen: Godsejer, Kirk Kapital og MyGarage.

Betydningen: Søren Søndergaards indflydelse kommer fra formandsposten, ikke fra bedriftens størrelse. Det er værd at huske i debatten om, hvorvidt landbrugets talsmænd repræsenterer de små eller de store bedrifter.

Uanset ranglisten ligger Søren Søndergaards styrke et andet sted: i formandsposten, ikke i antallet af dyr.

Tidslinje: Søren Søndergaards vej til formandsposten

• Ca. 1977–1979: Søren Søndergaard fødes. Den præcise dato er ikke offentligt bekræftet.
• Før 2020: Formand for SAGRO, landbrugets rådgivningsvirksomhed (Mediezone research).
• 2020: Bliver formand for Landbrug & Fødevarer (Mediezone research).
• December 2025: Landbrugsavisen omtaler et indbrud på Søren Søndergaards bedrift.
• Juni 2026: L&F kritiserer en ny kvælstofprognose, hvor 40 pct. af det dyrkede areal er i spil (Landbrug & Fødevarer via Mediezone research).
• Juli 2026: Kvælstofkort ændres for anden gang på lidt over en uge; Lister Dyb-krav rulles tilbage efter 11 dage (Landbrug & Fødevarer via Mediezone research).

Mønsteret i tidslinjen er klart: De første årtier foregik i landbrugets egne rækker, men de seneste år har Søndergaard befundet sig i skæringspunktet mellem politik, miljøregulering og jura. Hans formandskab er blevet mere synligt, jo mere kvælstofreguleringen udviklede sig til politisk drama.

For en samlet gennemgang af hans biografi og de spørgsmål, der stadig er åbne, se vores profil: Søren Søndergaard: Landbrugsformandens alder, kone og indkomst.

Hvad er bekræftet, og hvad er uklart?

Søgningen efter Søren Søndergaard efterlader et todelt billede. Nogle forhold er dokumenteret hos brancheorganisationen selv, mens andre – især private – ligger i mørke.

Bekræftede fakta

• Formand for Landbrug & Fødevarer (Mediezone research)
• Formand siden 2020 (Mediezone research)
• Tidligere formand for SAGRO (Mediezone research)
• Har kaldt behandlingen af danske lodsejere “useriøs og uanstændig” (Mediezone research)
• Spillede central rolle i den grønne trepart (Mediezone research)

Hvad der fortsat er uklart

• Præcis alder og fødselsdato (Mediezone research)
• Navn på ægtefælle og oplysninger om børn (Mediezone research)
• Antal grise på hans bedrift (Mediezone research)
• Løn og formue (Mediezone research)
• Indbruddet i december 2025 er alene omtalt via Landbrugsavisen og ikke uafhængigt bekræftet (Mediezone research)
• Hvilke konkrete arealer der rammes af den nye kvælstofregulering (Mediezone research)

Den skæve balance mellem de to lister er i sig selv en pointe. Offentligheden ved meget om Søren Søndergaards politiske holdninger, men næsten intet om den private mand. Det adskiller ham fra politikere, hvis selvangivelser og familiesammensætning er en del af det offentlige billede.

Søren Søndergaard i citater

De stærkeste udsagn fra de seneste måneder handler ikke om personen, men om sagen: kvælstofreguleringen.

“Useriøs og uanstændig” – sådan betegnede Søren Søndergaard behandlingen af danske lodsejere i forbindelse med den nye kvælstofprognose.

Søren Søndergaard via Landbrug & Fødevarer (brancheorganisation)

Den grønne trepart var et forløb, der begyndte som et maratonløb og endte med en sprint.

SAGRO (landbrugsrådgiver)

Grundlaget for den nye kvælstofregulering er fortsat ikke klart, fremførte Landbrug & Fødevarer.

Landbrug & Fødevarer (brancheorganisation)

Det fælles tema i citaterne er en formand, der insisterer på, at reguleringen skal stå på et fagligt grundlag – og som ikke er bange for at kalde det, han ser, for useriøst.

Hvad betyder det for landbruget?

De næste måneder bliver en lakmustest for Søren Søndergaard og for Landbrug & Fødevarer. Organisationen har markeret sig skarpt på kvælstofområdet – med kritik af kort, der ændrer sig, og af en behandling af lodsejere, som formanden betegner som uanstændig. Spørgsmålet er, om det faglige grundlag holder hele vejen til de endelige reguleringsplaner.

For danske landmænd er implikationen klar: De kan forberede sig på fortsat uvished om kvælstofkortene – eller de kan støtte Søren Søndergaards linje og kræve et grundlag, der ikke ændrer sig fra uge til uge.

Ofte stillede spørgsmål

Mønsteret i spørgsmålene er tydeligt: Det offentlige kender Søren Søndergaard som organisationsmand og debattør, men næsten ikke som privatperson.